Sankirtana-festival i Tyskland

Af Nikoline Wreschner
I dagene omkring nytår afholdtes den årlige sankirtana-festival på Hare Krishna-gården nær Passau i Sydtyskland. En gruppe hengivne fra Københavns-templet deltog. Nikoline fortæller derfra.

Krishna Karuna, Jacob, Caitanya Candra Dasa, Reiner og jeg er lige ankommet i går fra Nrsimhadeva-farmen, hvor der blev afholdt en meget omfattende sankirtana-festival, der husede Sacinandana Swami, Bhakti Caitanya Maharaja, en anden Swami, jeg ikke kan huske navnet på, og Ravindra Svarupa Prabhu.

Anyway, det var sindssygt inspirerende og intenst. Den første dag var der masse-kirtana foran Nrsimhadeva, og det var så vildt alle dagene, at alle de hengivne sprang rundt, væltede oven i hinanden og bar hinanden rundt, mens de hoppede og dansede. De unge piger hjulede rundt med hinanden så kraftigt, at de væltede og tumlede rundt på gulvet. 11 lande var repræsenteret, bl.a. Finland, Italien, Polen, Indien og Tyrkiet. Der var en hengiven, der havde solgt 1700 bøger. Han var ikke engang ret gammel. Swamierne fortalte om deres oplevelser, dengang de lige var startet med at distribuere bøger, og det var til alles store fornøjelse. En af dem havde gået rundt med en taske med Back to Godhead, en med sweets, en til penge, sin beadbag og en med personlige ting, sjældent syn, hehe.

Sacinandana Swami endte med ved festivalens afslutning at opfordre til at holde et lignende arrangement mere end blot een gang om året, fordi det virkeligt er essentielt, at hengivne mødes og deler deres oplevelser og på den måde styrkes åndeligt og inspireres til at fortsætte med sankirtana. Det blev også forklaret, hvordan hele verden gradvist åndeliggøres gennem Prabhupadas litteratur.

Klasserne var fantastiske, levende, og alle var utroligt entusiastiske. Den sidste dag var der en billedfremvisning af det sted, Sri Caitanya Mahaprabhu inkarnerede Sig. Der var billeder af templet, landsbyfolkene, Ganges, de hengivne, der boede der, små både læsset med køer, træet, Caitanya Mahaprabhu fødtes under, andre hellige træer, sjældne blomster, smukke strålende Radha-Krishna-Deiteter og Caitanya Mahaprabhus fodaftryk, der var synlige i en marmorflise, fordi Hans tårer havde vasket marmoren væk, mens han stod foran Deiteterne. Der blev også vist billeder fra junglen og dens beboere (naturfolk), et kort resumé af Caitanya Mahaprabhus liv og snoede, dybe grotter ved Ganges, der husede yogier og krokodiller.

Der var en hel lille sal med tulasi-træer, der fyldte den tilstødende gang med hendes duft, og de kraftige lamper gav hende en meget grøn og gylden farve. Selve tempelrummet var i en gotisk nøddebrun stil med beige marmor, meget detaljeret, med træudskæringer, lygter og sortmalede metalornamenter. Det lave loft var dækket af spejle, som var indrammet i en mørk træsort. Deiteterne var afskærmede med døre, der kunne skubbes frem og tilbage. I de lyse timer hang et enormt tæppe med et tilaka-ikon syet af guldpailletter med navyblå skinnende baggrund.

Den næstsidste dag blev Nrsimhadeva badet i yoghurt, vand, juice, honning, yoghurt...alle gik amok. Stemningen var fuldstændigt oppisket, og Han blev iklædt en 1,3 meter lang krans af frugter. Bagefter endnu en krans af citroner, appelsiner og lemonfrugter. Der blev kastet sødsager ud til de hengivne, der trommede energisk og råbte og skreg.

Mangala-arati foran Jagannatha var virkelig sødmefyldt, følelsesbetonet og meget intim. Det var virkelig en smuk oplevelse, og der var en overflod af blomster i forskellige afarter, og matajierne gav sig helt hen – det var vildt at se. Den sidste morgen, inden vi tog hjem, var der klasse, og emnet var styrken af at chante det hellige navn. Selve farmen lå i enestående omgivelser med marker til alle sider og spredte grantræer. Alt var dækket af et solidt lag af sne. Dette er blot et glimt af alt det, der skete. Det er svært at få det hele med, da disse oplevelser var og er fuldstændigt ubegrænsede og overvældende. Håber alligevel, det har været værd at læse.

Nikoline