Krishna vælger vores guru for os

Interview med Sukakanya Devi Dasi
Af Dandaniti Devi Dasi
Sidste sommer bragte vi i Nyt fra Hare Krishna (Nr. 15-16.2005) et interview med Sukakanya Devi Dasi. Hun var også tidligere discipel af Harikesa Swami, og vi stillede hende nogle spørgsmål om det at miste sin guru og acceptere en ny åndelig mester. Hun foreslog at gemme denne del af interviewet til senere, så det kunne kædes sammen med andre indlæg om samme emne.

Dandaniti: Kan du fortælle noget om din oplevelse med at miste din guru?

Sukakanya: Først vil jeg sige, at jeg har ikke haft nogle dårlige oplevelser i bhakti-yoga overhovedet. Jeg ved ikke, om det er noget, Krishna har arrangeret for mig, fordi jeg ellers ville løbe skrigende bort (smil!), men jeg synes ikke, jeg har været udsat for nogle virkelige dårlige oplevelser.

Da det skete med vores guru, var jeg ret ny hengiven uden nogle særlige erfaringer.

Jeg husker, at jeg bad til Krishna, lige før vores guru-maharaja forlod ISKCON. Jeg havde et meget stærkt ønske om at overgive mig og ønskede at vide, hvad denne overgivelse betød. Jeg bad til Krishna: ”Jeg ønsker blot at overgive mig til min gurus ordre, vær venlig at hjælpe mig med at forstå denne. Hvad end der sker, ønsker jeg blot at være i stand til at tjene ham.” Blot to måneder senere forlod min guru ISKCON.

Det var en traumatisk oplevelse. Det var bestemt ikke let. Vi var blevet initieret i oktober ’97, og vores guru forsvandt i maj/juni ’98, så det var meget kort tid efter initieringen. Jeg kan ikke påstå, at jeg havde et meget tæt forhold til ham, men jeg ved, at de breve, vi fik fra ham, betød meget for os. Jeg følte så megen omsorg og kærlighed fra ham, og jeg følte mig meget inspireret af hans mission.

Jeg ønskede virkelig at tjene ham og være en god discipel. Jeg elskede de ting, han lagde vægt på, og jeg holdt meget af at høre hans klasser. Det var det helt rigtige for mig på det tidspunkt.

Da han forlod os, var det selvfølgelig svært, men jeg havde denne følelse af, at Krishna tog Sig specielt af mig af på det tidspunkt. Jeg mærkede tilstedeværelsen af Krishna så stærkt i mit liv som aldrig før. Jeg følte mig aldrig alene.

På en eller anden måde fik jeg en realisation i mit hjerte af, at det hele var forudbestemt til at ske. Det var ikke min opgave at dømme. Jeg så blot, hvordan tingene udviklede sig. På et tidspunkt indså jeg, at han er ikke længere den person, der kan hjælpe mig i åndeligt liv, og jeg kan ikke have kontakt med ham længere.

Men jeg vidste, at Krishna ville arrangere noget for mig, for jeg havde stadig et brændende ønske om at tjene Ham og være en god hengiven. Jeg vidste, at Krishna ville beskytte mig.

Mens det skete, bad vi en masse. Jayapataka Swami hjalp os meget og gav os en masse opmærksomhed. Det var som om, at alt, hvad vi havde brug for på det tidspunkt, fik vi af ham. Jeg er meget taknemmelig over, at Krishna sendte ham. Han instruerede os i at bede for vores guru-maharaja og læse det niende kapitel af Bhagavad-gita hver dag, hvilket han sagde ville hjælpe vores åndelige mester. Det er vi faktisk fortsat med lige siden! Nu syv-otte år efter fremsiger vi stadig dette niende kapitel hver dag, og jeg føler så megen åndelig gavn fra denne recitation.

Jeg har hele tiden bedt for vores tidligere åndelige mester, og jeg synes stadig, at alt det, han gav os, er fantastisk. Jeg ønsker blot at bevare denne følelse af taknemmelighed over, hvad end han har givet os.

Dandaniti: Hvordan gik det til, at du valgte en ny åndelig mester og blev initieret på ny?

Sukakanya: Det skete, da tiden var moden, dvs. efter nogle år. Jeg havde meget svært ved at acceptere en ny guru. Det er ikke så let. Nogle hengivne siger, at en guru blot er en instruktion, mens andre hengivne bliver mere knyttet til guruen som person. Igennem årene har jeg set hengivne miste deres guru eller en anden kær person i deres liv, og de har alle haft vidt forskellige oplevelser. For mit vedkommende var jeg ret knyttet til ham som person, og derfor det tog mig nogen tid at vælge en anden.

På et tidspunkt følte jeg et stærkt behov for at blive genforbundet med guru-parampara igen. Jeg følte mig lidt som en herreløs hund, der vandrer hid og did. Jeg havde ikke nogle specielle problemer i mit liv. Det kom bare som en naturlig tilskyndelse.

Der gik fire år, før jeg var klar til overhovedet at tænke på at vælge en anden guru. Så begyndte jeg at lytte til forelæsninger med forskellige åndelige mestre. Jeg ved ikke, om det var fordi Mahaprabhu (Sukakanyas mand, red.) valgte Radhanatha Maharaja, at jeg også gjorde det. Jeg følger altid ham!! Bhakti Tirtha Swami sagde engang til os, at det var godt, at vi havde den samme guru. Det er ikke nødvendigt, men det gør bare tingene nemmere. Vi talte meget med Bhakti Tirtha Maharaja, før vi valgte en åndelig mester igen. Han hjalp i hvert fald mig med at ændre visse ting i min opfattelse, så jeg blev i stand til at acceptere en anden person som guru. Det siges, at hjertet lukker sig, hvis man har dårlige oplevelser i forhold til andre mennesker, specielt nærtstående. Hvis man for eksempel skifter partner, kan det være meget vanskeligt at åbne op overfor en anden person. Bhakti Tirtha Swami forklarede tingene på en meget psykologisk måde – hvad der rent faktisk skete, og hvorfor vi havde brug for at gå igennem den oplevelse. På den måde blev jeg klar til at acceptere en ny person.

Bhaktividyapurna Maharaja hjalp os også. Han sagde til Mahaprabhu: ”Din tidligere åndelige mester gav dig visse instruktioner, som du havde brug for på det tidspunkt. Nu sender Krishna dig en anden person. Det er ikke sådan, at vi nødvendigvis skal have den samme åndelige mester hele livet. Krishna sender den rette person på det rette tidspunkt, og denne nye guru vil hjælpe dig med bestemte ting, som du skal udvikle i dit åndelige liv lige nu.”

Det er faktisk, hvad der skete. I begyndelsen af vores åndelige liv var vi på en måde lidt mere ’hårde’. Der var kun missionen, og vi skulle distribuere denne viden osv. Det, vi får fra vores åndelige mester nu, handler meget mere om at arbejde med sig selv, være introspektiv og hjælpe andre. Jeg tror, det er den slags instruktioner, jeg har brug for lige nu.

Jeg er sikker på, at Krishna tager sig af hver enkel hengiven. Vi kan ikke selv vælge en guru. Der er to ting, man ikke kan vælge selv: Man kan ikke vælge en guru, og man kan ikke vælge sin livspartner. Man kan muligvis tro, at man selv er den, der vælger, men i virkeligheden er det Krishna, der arrangerer disse ting for en.