Hvad er der sket efter Harikesa Swami Visnupada?

Af Lalitanatha Dasa
Lige ved redaktionens slutning modtog vi følgende korte, men interessante brev fra Trayimaya Dasa, Thorsager (det er på Djursland for dem, der ikke ved det):

Jeg, der er tidligere discipel af Harikesa Swami, Sri Visnupada, tidligere guru for tusinder i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Østrig mv., kunne godt tænke mig en uddybende redegørelse for forløbet omkring dennes frafald. I lys af de mange tidligere lignende guru-problemer i ISKCON synes jeg, det er yderst relevant. (Se også Bg. 4.34)

Jeg ved, emnet er pinligt, men der er nu gået 7-8 år siden Visnupadas afsked i 1998, så mon ikke snart den varme kartoffel er blevet så lunken, at den kan håndteres. Svar eller kommentarer er velkomne fra alle sider.

Med venlig hilsen, Trayimaya Dasa (tlf. 2076 2123, ring gerne).

Umiddelbart lyder det som en fin ide. Selv synes jeg ikke, emnet er så pinligt endda. Jeg var ligesom Trayimaya og mange andre i den danske yatra også discipel af Harikesa Swami. At opleve ens guru falde ned er voldsomt for de fleste, en stor prøve for ens Krishna-bevidsthed, og det er klart, at mange får mange interessante realisationer i den forbindelse. Måske går nogle stadig rundt med ubearbejdede problemer derfra. I så fald kan det kun hjælpe at diskutere hele problematikken frem og tilbage endnu engang.

For nogle kommer det som en overraskelse, at en guru kan falde ned. Var han overhovedet guru på noget tidspunkt? Var alt, hvad man gjorde for ham eller under ham, meningsløst? Er der noget alvorligt galt med hele filosofien eller med det, Srila Prabhupada gav os? Kan jeg igen sætte min lid til en anden person på samme måde? Alt sammen spændende spørgsmål, der har givet forskellige hengivne forskellige oplevelser og erkendelser, der nok er værd at dele med andre.

Min oplevelse er — lidt i modsætning til Trayimaya — at det hele eller det meste blev diskuteret ret åbent og delt meget os hengivne imellem. Selvfølgelig var vores situationer forskellige. Jeg stod på en måde mere i ilden i en ledende tjeneste med forbindelse direkte til begivenhedernes gang og en stor kontaktflade til hundredvis af hengivne, der var berørte af det. Trayimaya og andre som ham boede langt væk fra vores tempelsamfund. Vi har helt sikkert ikke oplevet det ens.

Jeg husker, at reaktionerne var vidt forskellige. Nogle ville slet ikke se i øjnene, hvad der skete, og nogle mistede noget af deres Krishna-bevidste tro. Andre reagerede modsat og blev stærkere og mere overbeviste i deres praktisering af Krishna-bevidsthed og deres tro på Krishna, Srila Prabhupada og Srila Prabhupadas samfund.

Begivenhederne havde mange konsekvenser, som den nuværende situation til dels også er præget af. For de fleste involveredes vedkommende medførte det i sidste ende praktiske ændringer i deres liv. Det var, som om dirigenten for et stort symfoniorkester forlader podiet og overlader musikerne til sig selv. En samlet symfoni er ikke mulig på samme måde. Nogle af musikerne tror, at det slet ikke er muligt at spille uden dirigenten; andre ser chancen for at udfolde sig musikalsk på måder, som der ikke var plads til før.

Hvorfor ikke tage Trayimaya på ordet? Jeg vil da gerne være med til at opfordre alle, der var med til at opleve situationen omkring Harikesa Swami, at bidrage med tanker og erkendelser. Jeg er sikker på, at det kan give ophav til interessante ting, som også andre læsere af Nyt fra Hare Krishna kan få glæde af.